Et Kursus i Mirakler

"Undervis kun i kærlighed, for det er det du er"

Disse ord afspejler præcist den lektion Kurset tilbyder os. Hvordan ville verden se ud, hvis vi kunne integrere disse ord i vort daglige liv? Det ser slet ikke ud som om vi kun er kærlighed, fordi egoets favoritter frygt og had synes at være vores mål. Måske er det derfor Kurset starter med disse ord:
Kurset beskriver nøje at Gud kun er kærlighed, og at Han derfor kun kan skabe kærlighed. Alt hvad der ikke er kærlighed, er ikke af Ham. Hvordan kan det da være, at vi oplever så lidt af den Kærlighed? Fordi vi har vendt ryggen til den. Vi prøver på at finde den i forhold, men opdager som regel hurtigt, at selvom vi virkeligt forsøger intenst, dukker hadet op. Vi foretrækker at se en masse gråzoner imellem had og kærlighed, men Kurset lærer os, at disse gråzoner laves af os, i den hensigt ikke at se klart. Så snart vi forlader kærligheden, ender vi i egoverdenen, og der er rigtig mange gråzoner. Egoet laver alle disse forskellige former, for at undgå at vi nogensinde ser på indholdet af alle vore problemer. Det forklares meget tydeligt hvor meget egoet behersker os, og igen og igen påpeges det, at vi kan vælge. Vælge om vi ønsker at være vært for Gud eller for egoet. At vælge er vores chance for at lære at se vort daglige liv på en anden måde. Vi kan vælge igen hver dag, hvert minut og hvert sekund. Og hvis vi atter vælger forkert, lærer Kurset os ikke at føle os skyldige over denne fejltagelse, men blot at vælge igen. Skyld og synd er af egoet, og holder os i fængsel. Men når det kun er kærlighed der eksisterer, kan skyld og synd ikke eksistere. Det er den exceptionelle lektion Kurset lærer os. Vi bliver taget i hånden, og skridt for skridt vises det os hvor meget plads vi giver egoet i vores dagligliv, og så kan vi vælge:³
Kunne du ikke tænke dig at lære denne lektion, og gøre dig fri af skyld og frygt? Så vil dette Kursus i Mirakler være det rigtige for dig.